Hvorfor mon det gik galt for Lars Løkke?

Af John Vagn Kristensen

Man kan også spørge: Hvornår følger alle en leder? Folk er forskellige og motiveres af forskellige ting. Men hvad motiverer de fleste? Lars Løkke skal vi nok komme tilbage til.

Følelsen af, at du bliver behandlet med retfærdighed, tillid og respekt for din person og din indsats er afgørende for, om du følger din leder loyalt. Det er dokumenteret. Det samme er følelsen af at være en del af fællesskabet og at kunne tale og fejle frit i gruppen.

 

En case fra den virkeligheden verden

I en virksomhed ansætter direktøren en funktionschef med karisma, charme og ordet io sin magt. Papirerne er i orden, og de ønskede eksaminer og arbejdserfaringer er på plads. Direktøren er glad, og alle tilbagemeldinger fra den nyansatte leder er fine. KPI’erne følges og budgetterne overholdes – endda med lidt bedre resultater end forventet…

Men så rejser et par nøglemedarbejdere, fordi de ”søger nye udfordringer”. Sygefraværet stiger i en kort periode, hvorefter det falder drastisk – Direktøren er glad. Efter et år gennemføres en uafhængig trivselsmåling. I funktionschefens afdeling er der en lav svarprocent, og resultaterne er ikke så positive som forventet. Det overrasker direktøren. Men da han konfererer med funktionschefen, får han at vide, at ”der ér styr på det hele, men at gruppen af medarbejdere igennem årene har været meget forkælede. Det er der nu er strammet op på, og det har nok irriteret mange ”toneangivende” medarbejdere. Men det er nødvendig at køre en stram linje, og det er faktisk dét, som har givet de forbedrede resultater. Evalueringerne vil blive langt bedre fremover,” bedyrer funktionschefen.

Direktøren synes, det lyder troværdigt, og da regnskaberne ser tilfredsstillende ud, gør han ikke mere ved sagen. Eneste negative KPI er stort set, at flere nøglemedarbejdere rejser og at ”omsætningshastigheden” af medarbejderne derfor er øget.

Efter yderligere et år, rejser funktionschefen, da han får en flot karrieremulighed. Direktøren ærgrer sig, men forstår godt funktionschefen, da det virkeligt er et karrierespring af de store. Nu vil direktøren søge en ny funktionschef. Han irriteres dog af, at en medarbejdergruppe anmoder om et møde om emnet. Men han accepterer.

Mødedatoen oprinder, og det viser sig, at gruppen af medarbejdere antyder, at det langt fra har været en rar arbejdsplads. Da direktøren anmoder om årsager, vælter skeletterne ud af skabet. Det viser sig, at den tidligere funktionschef har været meget voldsom i sin retorik, og medarbejdere har følt sig banket på plads, truet og nedgjort, både i enrum og mens andre var til stede. Det har skabt utryghed og en generel følelse af, at man helst skulle tale funktionschefen efter munden. Ellers kunne man forvente at blive udstillet eller truet. Medarbejderne fortæller i øvrigt direktøren, at mange i begyndelsen har meldt sig syge, men senere kæmpet sig på arbejde, selvom de var syge, da de ellers følte, de kunne blive opsagt af andre grunde. Småfejl kunne blive udstillet som inkompetence eller manglende vilje til at gøre sit arbejde ordentligt. Eller man blev ignoreret og kunne få tildelt opgaver, som ikke var inden for ens normale arbejdsområde.

Enkelte var direkte blevet advaret mod at ”være illoyale” overfor ledelsen. Flere medarbejdere havde derfor søgt andet job, når der var noget ledigt. Direktøren var målløs og følte sig stødt på tilliden: ”Hvorfor har I ikke sagt noget?”

Det viser sig, at der faktisk var nogle medarbejdere, som havde pippet lidt for nogle år siden, men direktøren havde på det tidspunkt ikke opfattet det som andet end indkøringsproblemer. Han havde ikke taget signalerne alvorligt.

”Men resultaterne har jo været gode”, mente direktøren. ”Overarbejde, dårligere kvalitet uden finish og dokumentation, opgaver som kun var løst ved hjælp fra andre afdelinger, hvor omkostninger netop lå i de andre afdelinger,” var nogle af svarene fra gruppen.

 

Hvad har det med Løkke at gøre?

Vi ved det ikke – men måske brudte løfter og ubevidst ignorering af vigtige indsigelser, hård topstyring, låg på enhver kritik….. Dette kan skabe en kultur med indestængt og ulmende frustration. OG kommer der så en lille flamme på det rigtige forkerte tidspunkt, futter det af – måske det, som er i gang lige nu….!?

Og det er ikke nødvendigvis Løkke eller for den sags skyld Christian Jensens ledelse, der har været usund. Måske har der været nogle af de løjtnanter, som ledelsen har omgivet sig med, der har holdt alternative meninger i skak. Baglandet har måske ikke været opmærksomme nok på, at den rumlen, der dukkede op under valgkampen, kunne afføde seriøs ballade. Hvis vi sammenligner med direktøren ovenfor, hvad kunne han så have gjort?

Ja, han kunne som udgangspunkt have sikret sig, at det var en funktionschef, som réelt havde og fulgte virksomhedens værdier og kultur. Dette kunne være afstemt i rekrutteringsfasen – med de rette test-typer og grundige interviews samt forfølgelse af referencer, udført af professionelle. Desuden er det god ledelsesskik at spørge andre omkring den nyansatte, hvordan det går. Det vil som regel afsløre den spirende utilfredshed, i det mindste udtrykt som undren.