Er din virksomhed også på vej ned i generationskløften?

Af Leif Poulsen

Manglen på arbejdskraft var igen et tema i den valgkamp, der nu heldigvis er overstået. Og udfordringen er både reel og akut for rigtig mange virksomheder, både offentlige og private. Men mens politikere og arbejdsgivere har skræmte blikke rettet mod de små ungdomsårgange og rekruttering af udenlandsk arbejdskraft, tillader jeg mig at sætte fokus på virksomhederne selv. For den første forudsætning for at rekruttere og fastholde de medarbejdere, de har så desperat brug for, er, at de er klar til at tage imod dem. Og det er de langt fra alle sammen. Og så lige en advarsel, inden du læser videre: De følgende pointer er måske en kende karikerede, men det er kun for at fremme forståelsen.

Nutidens unge er ... fremtidens arbejdskraft. Du ved, den generation af forkælede, selvoptagede, skrøbelige curlingbørn, som – set med vores, halvgamle, fedtede briller – knækker som kviste, når virkelighedens vinde rammer dem. De unge, der kun bekymrer sig om, hvordan de tager sig ud på sociale medier. De unge, som vores generation har slidt og slæbt for at give de bedste forudsætninger for at klare sig i livet, og som nu kvitterer ved at gå mere til psykolog, end de går på arbejde. Det er dem, jeg taler om. Det er dine kommende medarbejdere.

Og så trækker jeg lige vejret, og retter blikket indad. For vi kan brokke os fra nu af og til dommedag over de yngre generationers genvordigheder, fejl og mangler, men ...

For det første ...

... er det os, der har skabt og formet både dem og det samfund, de vokser op i. De var aldrig blevet curlingbørn, hvis ikke vi havde fejet for dem i et forsøg på at kompensere for, at vi stort set altid var på arbejde og knoklede os selv halvt ihjel i stedet for at vise dem, at man godt både kan passe sit arbejde, være gode forældre og have et godt liv. Meget af det handler selvfølgelig om, at arbejdspladserne også kun har fokuseret på det første, nemlig at vi passede vores arbejde og helst betydeligt mere end 37 timer om ugen. Og de unge havde aldrig fået klimaangst, og hvad de nu ellers får af diagnoser, hvis vi havde taget os sammen og taget problemerne alvorligt langt tidligere. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er det os, der har brygget den suppedas, de sidder i.

For det andet ...

Hvilket bringer mig videre til, at vores generation har været et forfærdeligt forbillede. Det er ikke kun vores børn, der får stress i hobetal. Det gør vi også. Stress er blevet en folkesygdom i både vores og deres generation, og for vores vedkommende skyldes det især, at vi – både arbejdsgivere og arbejdstagere – har været alt for dårlige til at finde balancen mellem arbejde og fritid. Vi har knoklet, i bedste mening, javel, men med uoverskuelige konsekvenser til følge. Og de virksomheder, vi har knoklet i, har fokuseret ensidigt på profit og afkast til aktionærerne og negligeret de miljø- og samfundsmæssige problemer, der er fulgt i kølvandet på den måde at drive virksomhed på. Og det rammer nu både os og de unge i nakken med samme kraft som australiernes foretrukne jagtredskab.

Og for det tredje ...

... så er vi nødt til at stoppe med at brokke os over de unge og i stedet prøve at forstå dem. Både fordi de er vores ansvar – og fordi vi har brug for dem. Og bare lige som en sidebemærkning, så tror jeg faktisk også, vi langt henad vejen tager fejl af dem. De unge er både bedre og stærkere end deres rygte. Hvis vi formår at sætte os ind i, hvad der driver dem, og hvad der plager dem, så kan vi måske undgå, at både de og vi styrter direkte i den generationskløft, som i virkeligheden er en af de største rekrutteringsudfordringer for mange virksomheder.

Jeg siger ikke ...

... at vi skal pakke de unge ind i vat og give dem fire dages arbejdsuger, gratis psykologsamtaler og fri fysioterapi. Men vi skal skabe en virksomhedskultur (hvis ikke vi allerede har den), som kan rumme både dem os. Den kultur, vi har haft hidtil, trækker et slæbespor af stress og det, der er værre, og det spor har de unge på ingen måde unge tænkt sig at følge. Derfor fokuserer de på andre ting, end vi har været vant til.

De unge og dine tre bundlinjer

De unge er langt mindre optaget end deres forældre (altså os) af løn, prestige og dyre firmabiler. De vil have en arbejdsplads, der tager ansvar, og et liv, der hænger sammen. Og de har luret os. De kan godt se, at sådan har deres forældres liv ikke været. Derfor har de andre krav og forventninger til deres kommende arbejdspladser.

De unge kræver en virksomhedskultur, der kan rumme hele mennesker. Mennesker, der så vidt muligt har frihed til at arbejde på forskellige tidspunkter og steder og ikke mindst holde fri, når de har fri. En virksomhedskultur, der anerkender ambitioner og indsatser og giver plads til forskellighed. Og de kræver, at virksomhederne, uanset størrelse og branche, tager ansvar for både miljø, klima og andre geopolitiske udfordringer. De vil kunne se og mærke, hvordan virksomheden forholder sig til krigen i Ukraine, børnearbejde i Indien og MeToo-bevægelsen.

Sagt med andre ord, så vil de unge arbejde i virksomheder, der kan håndtere (mindst) tre bundlinjer: Den økonomiske, den sociale og den miljø- og klimamæssige. Det stiller store krav til virksomhedernes ledelse og kultur, men med tanke på manglen på arbejdskraft, så er det på høje tid, at selvsamme virksomheder ser sig selv i spejlet og overvejer, om de kan leve op til det. Sidegevinsten er, at det ikke alene kan løse i hvert fald nogle af de aktuelle og kommende rekrutteringsudfordringer. Det kan faktisk også gøre os til bedre mennesker – og verden til et bedre sted.

Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt gerne POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller 7539 3431.