Fun facts om vores konsulentteam

Leif Poulsen

Tidligere international håndbolddommer med Champions League og EHF-finale på CV’et. I dag er det først og fremmest børnebørn, brætspil, Queen-musik og vellykkede rekrutteringer, der får Leif til at stråle.


Lene Højrup Nikolajsen

Kontorets egen revisor der holder fokus på tal, excel-ark og regnskab. Lene er i sit es, når talen falder på solskinsrejser til Tyrkiet, eller når hun har sikret sig billetter til fede koncerter, for eksempel med Bryan Adams.

Joachim Boldsen

Tidligere håndboldlandsholdsspiller og professionel håndboldspiller i storklubber som FC Barcelona og SG Flensburg-Handewitt. Joachim holder af at lægge puslespil og er stor tilhænger af NFL. Han er en vinder, og derfor holder Joachim generelt bare med de sportshold, der vinder.

Charlotte Risskov Kræfting

Tidligere elitefodboldspiller. Meget sportsinteresseret og inkarneret Brøndbyfan. På musiksiden er det især U2, Bruce Springsteen og Bryan Adams, der trækker Charlotte af sted til livekoncerter. Hun er ordnørd og læser mange bøger i en skøn blanding af krimier, biografier og faglitteratur.


Carsten Thybo

Meget sportsinteresseret, især fodbold og håndbold. Carstens hjerte banker for EfB og Chelsea, og han tager gerne på fodboldtur til udlandet. Han har over årene tilbragt mange timer i håndboldens verden som håndbolddommer og tidligere formand for Dansk Håndbold Forbund. I dag holder Carsten formen ved lige i fitnesslokalet og på golfbanen.


Heidi Sønderby

Har ikke den store interesse i sport. Til gengæld er hun stor tilhænger af Pepsi Max. En af Heidis forcer er at bringe de rette mennesker og virksomheder sammen. Og så er hun formentlig den eneste på kontoret, der er i stand til at bakke med en hestetrailer. For som stolt mor til eliteryttere er heste og ridebanespring det absolutte omdrejningspunkt i fritiden.