Hele processen, fra "Start til Closing"

Ejerskifte i en virksomhed kan lidt simplificeret deles op i 3 hovedaktiviteter;

  1. Afklaring og 360 gr modning til salg
  2. Prospekt og kontakt til potentielle købere
  3. Forhandling, Salg og Closing

undefined

 

1. Afklaring og 360 gr. modning til salg

Salg af virksomhed er en stor beslutning. Ofte har det taget flere år at blive afklaret med at virksomheden skal skifte ejer. Det er nok den fase i salgsprocessen der strækker sig over længst tid. Når man er afklaret med at virksomheden skal sælges, så er det en meget god ide at kontakte POULSEN for at få udarbejdet en 360 gr. analyse af virksomheden for at optimere virksomhedens salgsværdi.

Derudover kan POULSEN give gode råd til selve salgsprocessen og skræddersy salgsprocessen til virksomheden og ejerkredsen. Samtidig med 360 gr. analysen får man en indikation på hvad virksomheden er værd, og man får sammen med POULSEN et estimat på hvad virksomheden er værd efter man har udarbejdet og igangsat aktiviteter der er fremkommet i 360 gr. analysen.

Afklaring og 360 gr. modning til salg kan du læse meget mere om i artiklen 360 gr. Virksomhedsoptimering og Modning til salg

 

2. Prospekt og kontakt til potentielle købere

Prospekt er et vigtigt dokument der bruges til at værdisætte virksomheden overfor køber. Materialet udarbejdes af sælger, uanset om man ønsker at tilbyde virksomheden til et større køberfelt eller om man allerede har en potentiel køber på hånden.

Der er flere årsager til at det er sælger der udarbejder et prospekt. Dels er der ingen potentielle købere der vil se på en virksomhed uden der foreligger et prospekt, dels giver det sælger mulighed for at bruge samme dokument overfor flere potentielle købere og derved få konkurrence om prisen. Skulle første runde at køber kontakt falde negativt ud, kan man gentage processen med andre potentielle købere.

Samtidig har potentielle købere udarbejdet en analyse af købspotentialer, men det deles ikke med sælger. POULSEN kan hjælpe med at udarbejde et strategisk køber prospekt, men POULSEN vil ikke kunne repræsentere begge parter. Så med andre ord, hvis POULSEN har udarbejdet et prospekt for sælger så er POULSEN naturligvis 100% sælgers repræsentant.

Prospektet indeholder en beskrivelse af virksomhedens aktiviteter og fremtidige muligheder i markedet. Man fremhæver især de ting man har udarbejdet i 360 gr. analysen af virksomheden, for derved at opnå så høj salgsværdi som muligt. Prospekt er meget omfattende og er meget mere end en gennemgang af regnskab. Selvom virksomheden har udarbejdet et budget for det kommende år, og måske også estimeret de næste 3-5 års salg, så er virksomhedens regnskab, resultatopgørelse og balance værktøjer man bruger til at se bagud. Når man vil vurdere budget og perspektiv 3-5 år, så er det ud fra Prospekt for det er der man samler hele virksomheden og har et set materiale der ser fremad.

På baggrund af prospekt kan en eller flere potentielle købere også give et indikativt bud.

Prospekt og kontakt til potentielle købere kan du læse meget mere om i artiklen: Virksomhedsformidling M&A, Mergers and Acquisitions

 

3. Forhandling, Salg, Due Diligence og Closing

Når man har valgt en potentiel køber igangsætter man det vi kalder ”management presentations” det vil sige, virksomhedens ledelse, ejere og/eller repræsentanter mødes med den valgte potentielle købers ejer og/eller repræsentanter. På baggrund af management presentations kan en potentiel køber bekræfte det indikative bud, eller give et andet bud. Vigtigt er at den potentielle køber bekræfter fortsat og styrket købsinteresse. Det kan man læse meget mere om i artiklen Virksomhedsformidling M&A, Mergers and Acquisitions

 

Due Diligence

Nu er vi ved at være klar til en af de sidste aktiviteter, ”Due Diligence”. Due Diligence er egentlig en risikovurdering af virksomheden køber foretager inden underskrift. Det vil sige køber foretager en kritisk vurdering af virksomheden, regnskab og prospekt. Her står man umådelig stærkt hvis man har udarbejdet en 360 gr. analyse, og man har været detaljeret og præcis i udarbejdelsen af prospekt. En Due Diligence vil oftest omfatte

  • Juridisk due diligence, hvor man ser på alle former for kontrakter, leverandører, kunder, ansatte og andre juridisk bindende dokumenter. Her ser man også på IP, altså immaterielle rettigheder
  • Regnskabsmæssig due diligence, hvor parterne detaljeret gennemgår regnskab sammen med revisorer og andre ansvarlige for virksomhedens regnskab. Revisor har ofte udarbejdet et afsluttet regnskab opgjort ved ”lock box” datoen, altså den dato man sammen fastlægger som skæringsdato for at skabe et øjebliksbillede af virksomheden.
  • Skattemæssig due diligence, falder ofte sammen med den regnskabsmæssige due diligence. For mange virksomheder kan den dog være meget kompleks og håndteres separat med de eksperter der er påkrævet.
  • IT due diligence, All forhold i IT, leverandører, support, beskyttelse og processer gennemgås detaljeret.
  • Salg og Marketing due diligence. En af de meget vigtige due diligence områder er en gennemgang af virksomhedens marked og fremtidige muligheder. Ofte har køber selv eller gennem et marketing bureau fået lavet en omfattende undersøgelse af markedet, virksomhedens position og vækstmuligheder. Ganske enkelt er det en vurdering af om virksomhedens egen vurdering af vækstmuligheder hold i virkeligheden.
  • Ledelses due diligence. Ledende medarbejder og nøgle medarbejdere bliver vurderet. Her ønsker en potentiel køber at sikre sig virksomhedens drift og fremtidige vækst efter et opkøb eller ejerskifte.
  • Andre undersøgelser, due diligences af vigtige aktiver eller produktionsanlæg i virksomheden.

I løbet af selve Due Diligence processen kan køber (og også sælger) opstille nogle betingelser for signing og closing. Due Diligence er bestemmende for det endelige bud og dermed for den endelige pris og betingelserne skal indfris efter signing men før closing.

Nu er sælger og køber klar til signing, det vil sige en juridisk bindende underskrift på aftalen. Sælge og køber aftaler dato for closing og offentliggørelse.

 

Kontakt POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller på tlf. 7539 3431. 

  

Tilbage til Virksomhedsformidling