Outplacement

Hos POULSEN hjælper vi hele vejen fra opsigelse til ny begyndelse

En ordentlig og respektfuld afskedigelse skaber værdi for både medarbejder og virksomhed. Når processen håndteres professionelt, mindskes utryghed, der bygges bro til fremtiden, og både omdømme og arbejdsmiljø beskyttes. Outplacement er derfor både god etik, social ansvarlighed og en styrkelse af virksomhedens personalepolitik.

Vi hjælper medarbejderen med at:

  • Afklare og konkretisere ønsker til fremtidige jobområder
  • Afdække kompetencer – både generelt og i relation til jobønsker
  • Vurdere egne styrker og udviklingsområder
  • Finde relevante jobsøgningskanaler
  • Udarbejde CV og få sparring til ansøgninger
  • Forberede sig på jobsamtaler og relaterede aktiviteter
  • Kortlægge og aktivere sit netværk
  • Styrke sin digitale tilstedeværelse og sin LinkedIn-profil
  • Blive optaget i POULSENs CV-database

For virksomheden betyder det:

  • Øget tryghed og omsorg for medarbejdere
  • En personalepolitik, der skaber goodwill og styrker virksomhedens image
  • At opsagte medarbejdere i højere grad kan arbejde konstruktivt i opsigelsesperioden
  • Fastholdelse af høj arbejdsmoral og god dialog i hele organisationen
  • At medarbejderen forlader virksomheden som en positiv ambassadør
  • POULSEN tilbyder både individuelle og gruppebaserede outplacementforløb på alle niveauer - skræddersyet til situationen og baseret på vores brede erfaring på tværs af brancher