Af Charlotte Risskov Kræfting
At sælge sit livsværk kræver god rådgivning, tillid og tålmodighed. Salgsmodning af virksomheden er første skridt på vejen.
Har du som ejerleder tænkt på, hvem der skal tage over, når du ønsker at trække dig tilbage fra den daglige drift?
Går du med tanker om at sælge din virksomhed? Så har POULSEN mange års erfaring med virksomhedsformidling, og hos os bliver du set og hørt.
Vi sætter os dybt ind i din forretning, hjælper med at gøre virksomheden salgsmoden og tager os af hele processen omkring salg af din virksomhed, så du trygt kan overlade dit livsværk til andre. Værdiansættelse sker efter kendte metoder.
Vi kigger på optimering af interne processer, afdækker trusler og muligheder, analyserer markeder og belyser fremtidige uopdyrkede potentialer. Vi fokuserer naturligvis også på personalesammensætningen og din rolle som ejerleder i overgangsfasen.
Analysearbejdet munder ud i et professionelt salgsprospekt, som bliver præsenteret for potentielle købere med interesse for netop din virksomhed.
Et vellykket ejerskifte kræver således planlægning både på det ledelsesmæssige, organisatoriske og økonomiske område for at sikre den fremtidige drift.
Salgsmodning tager tid
Ejerlederen er ofte omdrejningspunktet og fylder meget i mindre virksomheder. Han eller hun er involveret i det meste i virksomheden og har mange kasketter på.
Derfor bør salgsmodning af virksomheden gå i gang i god tid, så der er ordentlig tid til videndeling og overdragelse af ansvar.
Selv om tanken om at overdrage sin virksomhed kan virke som noget, der ligger langt ude i fremtiden, er det en god idé at sætte processen i gang og få en plan på plads. Mange kommer for sent i gang med forberedelserne, og det kan koste på værdiansættelsen.
Rettidig omhu
Det er alt andet lige lettere at sælge en virksomhed, der er trimmet til salg fremfor en virksomhed, som er gået lidt i stå, fordi ejerlederen måske har ventet for længe med at tage affære.
Over tid kan virksomheden miste momentum og risikere, at vækstmotoren går lidt i stå. Især hvis ejerlederen ikke er afklaret omkring fremtiden. Og så vil virksomheden ikke være nær så meget værd, når den bliver solgt, som hvis man var gået i gang med forberedelse af salgsprocessen noget før.
Tidligere var et generationsskifte forbundet med, at den ældre generation skulle pensioneres, men der er god grund til at sætte gang i processen længe inden.
Som ejerleder har du sandsynligvis selv bygget virksomheden op og har måske svært ved at forestille dig en hverdag uden virksomheden. Det, at du lægger en plan for et ejerskifte, behøver dog ikke at betyde, at du er ved at afvikle dit arbejdsliv. Men det er rettidig omhu og giver ro at få lagt en plan for, hvordan virksomheden skal drives videre.
Gode tilskudsmuligheder
Mange små og mellemstore virksomheder har brug for hjælp til salgsmodning af virksomheden forud for et ejerskifte. Her er der hjælp at hente gennem erhvervshusenes program SMV:PRO hvor du og din virksomhed kan søge om tilskud.
Formålet med SMV:PRO er at hjælpe virksomheder med ledelse, organisation og strategi, herunder ejerskifte og generationsskifte.
SMV:PRO giver tilskud til professionalisering af organisationen og strategisk afklaring, herunder analyser og indsamling af viden, der skal sætte virksomheden og dens ledelse i stand til at træffe gode strategiske beslutninger og øge virksomhedens vækst til næste niveau.
Målgruppen er danske virksomheder med 0-249 ansatte og minimum et afsluttet regnskabsår samt et vækstpotentiale, der kan forløses gennem professionalisering. Læs mere her.
POULSEN optræder i SMV:PROs digitale rådgiverkatalog med en primær kompetence inden for ejerskifte og salgsmodning og kan hjælpe med at få kortlagt muligheder og udfordringer.
Læs mere om hvordan POULSEN arbejder med virksomhedsformidling eller se vores korte film om virksomhedsformidling.
Hvis du har brug for rådgivning om, hvordan din virksomhed griber salgsmodning an, eller du har spørgsmål eller kommentarer, så kontakt gerne Heidi Sønderby hos POULSEN på hs@poulsen-job.dk eller mobil 5117 7525.