Sådan motiverer vi de unge til ledelse

Af Leif Poulsen

Mange danske virksomheder drøner direkte mod generationskløften. Bag rattet sidder midaldrende og ældre ledere med blikket stift rettet mod den anden side af kløften. For derovre sidder de unge, der gerne skal afløse dem på chefgangene. De sidder stille og roligt på hjemmekontoret og passer deres vellønnede job med al den frihed og fleksibilitet, de har ønsket sig. De skal ikke nyde noget af en lederstilling med alt, hvad der følger med af tyngende ansvar, stress, og alt for lidt tid til familie og fritid. Men vi ældre har brug for at komme over på den anden side af kløften og aflevere stafetten. Nogen skal jo føre virksomhederne videre, og i så usikre og kaotiske tider, som vi lever i, er der endda mere brug for god ledelse end nogensinde. Problemet er bare, at der er ingen bro over kløften. Kort sagt: De unge vil ikke være ledere!

Alverdens undersøgelser tegner et tydeligt billede af en generation, der ikke har lyst til at blive ledere. Ifølge Lederne, faglig organisation og a-kasse for ledere, var 11,2 procent af lederne i Danmark mellem 25 og 34 år for 15 år siden. I dag er det 8,3 procent. Og for at gøre ondt værre, så viser en analyse fra konsulenthuset Ballisager, at kun 23 procent af de unge mellem 18 og 34 er interesserede i at blive ledere i løbet af deres karriere. I 2020 var det tal 47 procent. Det er mere end en halvering! På sølle tre år!

Det er ingen overdrivelse at sige, at vi har en udfordring. Faktisk synes jeg, de tal retfærdiggør det abstrakte billede jeg forsøgte at male i indledningen på denne artikel. Virksomhederne drøner derudad, og der er fuld fart på væksten og beskæftigelsen. Men vi drøner direkte ud over kanten, hvis ikke vi får bygget en bro over generationskløften og formår at motivere de unge til at tage ansvaret på sig og lede virksomhederne videre.

Men hvorfor vil de unge ikke være ledere?

Det korte svar er: De kan ikke se pointen i at knokle så hårdt og tage et så stort ansvar på sig. Virksomhederne skriger på kvalificeret og veluddannet arbejdskraft, og de unge oplever lige nu, at de sagtens kan få et godt og vellønnet job med gode arbejdsbetingelser, frihed og fleksibilitet, uden at de samtidig behøver at tage det, ofte tunge, ansvar, som følger med en lederstilling. Og som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen, så har den generation, jeg selv er en del af, været et dårligt forbillede for de unge, hvad angår måden at arbejde og lede, på.

De unge vil kort sagt have et job, der også giver dem tid til at nyde den gode løn, de tjener. Og som situationen på arbejdsmarkedet er lige nu, kan de sagtens få både god løn og gode arbejdsbetingelser uden at tage et lederansvar.

Fælles udfordring – fælles indsats

Men der er noget mere, de unge gerne vil. Heldigvis! Og nu kommer vi til den bro, der skal bygges. De vil gerne gøre en forskel. De unge er fanget i de kriser, som vi, og generationerne før os har skabt, og som vi alt for sent har erkendt, at vi er nødt til at gøre noget drastisk ved. Klimakrise, biodiversitetskrise og en global sikkerhedskrise. Problemerne tårner sig op, og der er efterhånden en udbredt erkendelse af, at vi skal gøre noget drastisk, og vi skal gøre det nu. Det kræver en fælles indsats på tværs af generationer. Med andre ord: Vi har en fælles udfordring, og det er altid et godt udgangspunkt for at mødes og for at samarbejde.

Vores, altså de ældre generationers, del af udfordringen består i at forklare de unge, at hvis de for alvor vil gøre en forskel. Hvis de virkelig vil arbejde for at gøre verden til det bedre sted, som det er så bydende nødvendigt at skabe, så kan de for alvor gøre det ved at lede arbejdet. Der er med andre ord ikke bare et større behov for god ledelse end nogensinde. Der er også en større motivation end nogensinde. Der er enorme muligheder for at gøre en forskel. Der er mulighed for at lede den grønne omstilling, for at lede indsatsen for en mere fredelig og retfærdig verdensorden. Det bliver ikke politikere og topmøder, der kommer til at løse de kæmpe udfordringer, vi står i som samfund og som verden. Det bliver virksomhederne, og de mennesker der har viljen og evnen til at lede dem.

Et brugbart værktøj

Som jeg ser det, har vi heldigvis også fået et værktøj, som generationerne kan bruge i fællesskab. Et redskab, som både strategisk og praktisk kan hjælpe os, både som virksomheder og som mennesker, med at sætte retning og struktur på de indsatser, der skal til for at bekæmpe de mange kriser, vi står i. Det redskab skal vi bruge til at bygge bro over generationskløften og motivere de unge til at løfte lederansvaret efter os. FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling er et håndgribeligt, strategisk værktøj til både at udvikle, drive og lede virksomhederne i fremtiden. Især hvis man dykker ned i de 169 delmål, der gør det muligt at konkretisere indsatserne. Verdensmålene er det værktøj, vi skal bruge, til at bygge bro over generationskløften. De kan motivere os som ledere og ikke mindst, de unge, der skal lede verden og virksomhederne videre.

 Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt gerne POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller 7539 3431.