Her er 3 ting, vi skal tage med fra corona-krisen

Af Leif Poulsen

Både ledere og medarbejdere i virksomhederne har dyrket noget under coronakrisen, som trænere og udøvere i sportens verden mestrer til fulde. Hvis vi holder fast i det, kommer det til at gøre vores liv bedre i fremtiden – både på jobbet og derhjemme.

Coronakrisen har på rekordtid tvunget os til at ændre vores vaner og adfærd på en lang række områder. Hvordan vi arbejder, hvordan vi hilser på hinanden, hvordan vi omgås hinanden og så videre. Den har på mange vist os, at vi kan, når vi skal. Selvom pandemien stadig raser, og de fleste eksperter er enige om, at vi ikke engang har set det værste endnu, er jeg blandt dem, der tror på, at meget vil vende tilbage til, hvad det var, før corona. Jeg tror på, at vi kommer til at give både høflige håndtryk og kærlige krammere igen. Fordi vi vil.

Jeg tror til gengæld også på, at vores måde at agere og indrette os på under coronakrisen har lært os nogle ting, vi skal holde fast i. Hvis du er i tvivl, eller hvis du er på vej til at falde tilbage i de gamle vaner, kan du hente inspiration i sportens verden, hvor jeg også har arbejdet i mange år. Her kender man nemlig ikke alene værdien, men også nødvendigheden af at praktisere de tre ting, som vi andre er blevet bedre til at dyrke i de seneste måneder.

1. Agilitet

For første gang siden den 9. april 1940 blev samtlige danskeres hverdag vendt på hovedet fra den ene dag til den anden. Det skete, da statsministeren den 11. marts annoncerede den omfattende nedlukning af Danmark. I de følgende dage og uger måtte både virksomheder, uddannelsesinstitutioner og familier indstille sig på en ny og helt uvant virkelighed.

Og det gjorde vi! Virksomheder måtte sende nogle medarbejdere hjem til spisebordet for at arbejde, mens andre måtte indrette produktionen, så det var muligt at fortsætte under helt andre forudsætninger og forholdsregler end normalt. Skiftehold, forskudte arbejdstider, forskellige lokationer og nye opgaver.  Skoler og uddannelsesinstitutioner sendte eleverne hjem og arrangerede online-undervisning. Familier måtte få arbejde, familieliv og huslige pligter til at hænge sammen – vel at mærke på samme matrikel, døgnet rundt.

Vi blev allesammen udfordret og tvunget til at ændre vores gøren og laden, nærmest fra det ene øjeblik til det andet. Og vi gjorde det! Vi lærte, og praktiserede, en agilitet, som er fuldt på højde med den, et fodbold- eller håndboldhold må praktisere, hvis stjerneangriberen bliver skadet midt i 1. halvleg, målmanden bliver udvist, eller man er bagud med to mål, og der er fem minutter til slutfløjt. Så ændrer man taktikken. Fra det ene øjeblik til det andet.

Tiden efter den 11. marts viste os, at vi kan præcis det samme, når omstændighederne pludselig kræver det. Vi kan arbejde anderledes. Vi kan ændre vores vaner og adfærd. Vi kan tilpasse os en ny virkelighed lynhurtigt. Og i en tid, hvor forandringer og udvikling generelt går hurtigere end nogensinde, er den agilitet mildt sagt værdifuld at holde fast i.

2. Fleksibilitet

De lynhurtige forandringer, vi måtte foretage, betød, at vi blev udfordret til at gøre mange ting anderledes, end vi var vant til. Mange måtte arbejde hjemme og samtidig passe de børn, der ikke kunne komme i skole og daginstitution. Andre måtte påtage sig helt nye opgaver, virksomheder måtte ændre arbejdsgangene og i nogle tilfælde producere noget helt andet, end de plejer.

Det betød også, at nogle af os begyndte at arbejde, ikke alene på andre lokationer end vi var vant til, men også på andre tidspunkter og i en anden rytme. Det er ikke let at arbejde med to eller tre unger løbende om benene, men til gengæld gav hjemmearbejdet muligheder for at være der for børnene, når de havde brug for det og ikke kun før kl. 7 og efter kl. 17. Og vi opdagede, at for mange af os er det ikke vigtigt, om vi passer vores arbejde uafbrudt inden for den traditionelle kontortid, eller om vi løser nogle af vores opgaver tidligere om morgenen eller senere om aftenen. Så længe vi løser dem. Og det gjorde vi.

Så selvom den nye virkelighed med hjemmearbejde gav masser af udfordringer, gav den også masser af muligheder for fleksibilitet. Og fleksibilitet rimer på produktivitet. Jeg har talt med mange, som faktisk har oplevet, at de trods hjemmearbejde midt i en hverdag med både børn og huslige pligter er mere produktive, end når de er på kontoret (måske er forskellen på kollegerne på kontoret og ungerne derhjemme i virkeligheden ikke så stor …). Men hvad der er nok så vigtigt: Jeg taler med mange, som har fundet ny glæde ved jobbet og hverdagen. Som oplever, at det hele hænger bedre sammen, og at det rent faktisk fint kan lade sig gøre både at arbejde og holde fri på ét og samme sted.

Igen er der paralleller til sportens verden. Spillere skal konstant være klar til at indrette sig efter nye omstændigheder, holdopstillinger, træner og medspillere. Den høje forsvarsspiller skal kunne agere hovedstødsstærk angriber, når hendes eller hans hold har hjørnespark, og håndboldspillere er for alvor værdifulde, når de er fleksible nok til at kunne gøre en forskel i både angreb og forsvar. Fleksibilitet er i høj kurs, og med den fleksibilitet, vi har været nødt til at praktisere under coronakrisen, er fulgt den tredje ting, som jeg mener vi, og især ledere, skal tage med fra corona.

3. Tillid

Medarbejdernes forskudte arbejdspladser og -tider har nemlig medført, at ledere er blevet tvunget til at udvise en, for mange, hidtil uhørt grad af tillid til deres medarbejdere. De er blevet tvunget til at stole stort set blindt på, at deres medarbejdere sagtens kan, og ikke mindst vil, præstere, nå KPI’er og levere resultater, selvom ingen fysisk holder øje med dem. Faktisk gælder det for manges vedkommende, at de ligefrem præsenterer bedre, når de ikke konstant bliver kigget over skulderen og dunket i hovedet.

Og hvorfor så det? Jo, fordi mange af os har haft held til at opnå noget andet i løbet af coronakrisen, og de udfordringer den har stillet os: Vi oplever en større grad af sammenhæng – eller balance, om du vil. Hjemmearbejde giver mange helt usete muligheder for at få arbejde og familieliv til at hænge sammen og få hensynet til de forskellige roller til at balancere. Og når vi har et liv i balance, og når vi oplever, at tingene hænger sammen, så præsterer vi bedre.

Det er almindeligt kendt blandt sportsfolk i stort set alle idrætsgrene, at det mentale helbred spiller en mindst lige så stor rolle for præstationerne som det fysiske. Jo bedre vi har det, jo bedre præsterer vi. Og jo mere tillid og ansvar, vi får, jo bedre hænger vores liv sammen – både på jobbet og derhjemme. Så lad os holde fast i den øgede grad af tillid, som mange har oplevet de seneste måneder.

Vi skal huske at tage ved lære af succes

Hvis der er noget, coronakrisen har lært os, og som er værd at tage med videre, så er det, at vi:

• kan omstille os langt hurtigere, end vi tror
• kan udfylde flere roller og finde nye måder at gøre det på
• kan stole på hinanden i langt højere grad, end vi vidste.

De tre positive ting kan vi i hvert fald tage med videre. Og for at sikre, at vi gør det, kan vi såmænd også hente inspiration i sportens verden. Her er de nemlig utroligt gode til at fokusere på det positive efter en kamp og en konkurrence. På hvad der gik godt, og som derfor skal gentages og findyrkes. Det kan vi andre – også – lære noget af.

 

Har du spørgsmål eller kommentarer, så kontakt gerne POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller 7539 3431.