Er din virksomhed moden til salg?

18. december 2023

Af Charlotte Risskov Kræfting

At sælge sin virksomhed er en stor beslutning og kan være en lang proces. Så overvej salgsmodning af din virksomhed allerede nu.

Når julefreden snart sænker sig, er det tid til hygge og afslapning. Tid til at lade arbejdet ligge og i stedet lade batterierne op.

For ejerledere kan det også frigive tid til at lade tankerne flyve og reflektere over, hvad virksomheden har opnået af resultater i årets løb – eller i hele virksomhedens levetid.

For tid til at evaluere giver også mulighed for at kigge fremad. Er det blevet tid til et generationsskifte? Skal der ny frisk kapital ind for at tage næste skridt i udviklingen af virksomheden? Hvordan skal det fremtidige ejerskab se ud?

Center for Ejerledede Virksomheder, der har til huse på Copenhagen Business School (CBS), har tidligere estimeret, at 23.000 virksomheder over de kommende ti år står foran et ejerskifte. Så der kan være mange ejerledere, der går med salgstanker, og måske kommer tankerne helt op til overfladen i juleferien.

Virksomheden skal modnes til salg

At sælge sit livsværk er en stor beslutning, der kræver mange overvejelser. Det kan være en længerevarende proces, og derfor er det klogt at gå i gang med salgsmodning af virksomheden i god tid.

Et vellykket ejerskifte kræver planlægning både på det ledelsesmæssige, organisatoriske og økonomiske område for at sikre den fremtidige drift.

For salgsmodning kan være mange ting: Har virksomheden den rette strategi? Har I det rigtige hold til at eksekvere på strategien? Har I stærke kompetencer på alle nøglepositioner?

Og hvordan ser det ud med virksomhedens produktivitet og effektive arbejdsgange? Hvordan forholder I jer til ESG og bæredygtighed? Hvordan ser det ud med virksomhedens digitaliseringsgrad, og er der brug for at inddrage kunstig intelligens?

Det er ofte både virksomheden og beslutningen om at sælge den, der skal modnes over tid, og det kan være en proces fyldt med følelser.

En minutiøs gennemgang af virksomheden er en tillidssag og kan være nervepirrende, ligesom når man får lavet en tilstandsrapport i forbindelse med salg af sit hus.

Rådgivning og forretningsudvikling

POULSEN arbejder både med rekruttering, forretningsudvikling og virksomhedsformidling og kan derfor rådgive og hjælpe virksomheder hele vejen rundt i den krævende proces.

Når det gælder virksomhedsformidling, fungerer POULSEN som den neutrale og professionelle formidler, der etablerer den rette sammenhæng mellem køber og sælger. Vi sikrer en god dialog og skaber rammerne om en god handel for begge parter.

I forbindelse med et ejerskifte er der mange detaljer og formaliteter, der skal ordnes. Her tager vi hånd om processen og følger handlen helt til dørs.

 

Læs mere om hvordan POULSEN arbejder med virksomhedsformidling her.

Hvis du har brug for rådgivning om, hvordan din virksomhed griber salgsmodning an, eller du har spørgsmål eller kommentarer, så kontakt gerne POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller 7539 3431.