Onboarding - stadig en lidt umoden disciplin

31. juli 2019

Artikel udarbejdet af Leif Poulsen

 

I løbet af de kommende år bør onboarding få samme høje status som rekruttering. Det skyldes, at onboarding-perioden på mange måder er den vigtigste tid i den nye medarbejders ansættelse. Perioden former medarbejderens indtryk af virksomheden, formulerer opgaver og ansvar, skaber kendskab til kulturen og sikrer motivationen.

Desværre er onboarding stadig en lidt umoden disciplin, og derfor tager de fleste virksomheder fortsat let på den. Det afspejler sig i statistikken. En fjerdedel af alle nyansatte forlader deres stilling igen inden for det første år. 22 % af dem gør det, inden de når 45 arbejdsdage. For førstegangssøgende, der får job, er 46 % søgt videre inden for 18 måneder. Skræmmende tal, som det bør være interessant for alle virksomheder at ændre – til gavn for en bedre bundlinje.

Et velstruktureret onboarding-program kan komme disse nedslående tal til livs. Inden for det første halve år beslutter 9 ud af 10 sig for, om de vil blive i virksomheden på sigt eller ej. Og så er 69 % af dem mere tilbøjelige til at blive i over 3 år, hvis de oplever et velfungerende onboarding-forløb.

POULSEN rekrutterer for alle typer virksomheder – og det gør vi med en træfsikkerhed på 97%

Nogle af disse klienter har grundige og vidtgående procedurer for modtagelse af nye medarbejdere – andre modtager dem måske mindre struktureret. Det kan dog generelt være en god idé at sikre sig, at en ny medarbejder føler sig hjemme – ved at medarbejderen får regler og formaliteter forklaret så ingen misforståelser opstår.

Hvad er onboarding?

Onboarding er den proces, hvor en virksomhed struktureret ”tager imod” en ny medarbejder og får vedkommende til at føle sig ”med på holdet”.

For at gøre samarbejdet mellem den nye medarbejder og lederen/teamet optimalt, tilbyder POULSEN at levere en rapport til både medarbejder og leder omhandlende, hvilke anbefalinger som begge parter har gavn af at følge. Onboarding-anbefalingerne vil tage udgangspunkt i den personlighedstest, som er blevet gennemført i rekrutteringsprocessen.

Alle er jo glade, når der er fundet en længe ønsket medarbejder til en virksomhed.

Det ér den helt rigtige person med de rette faglige og personlige kompetencer, som passer ind i virksomheden og specielt det team, som hun/han skal arbejde effektivt i – i lang tid fremover.

En fælles forståelse for anbefalingspunkterne i POULSENs Onboarding-rapport vil bidrage til at sikre en øget tryghed for, at alle er enige om fremtiden.

Dermed kan du og din nye medarbejder afstemme disse anbefalinger over en længere periode - ikke blot ved tiltrædelsen – men også ved kommende statusmøder (MUS eller lignende).

Har du spørgsmål til ovennævnte, kan du kontakte POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller på tlf. 7539 3431.