Nu’ det Jul igen - å’ nu’ det Jul igen….

17. december 2020

Artikel udarbejdet af POULSEN

Nu’ det Jul igen - å’ nu’ det Jul igen….

Det har været et turbulent år for de fleste – også hos POULSEN, som fyldte 15 år.

Vi har alle været vidner til noget, som vi aldrig har set før – og forhåbentligt aldrig ser tilsvarende igen.

Næppe var Hendes Majestæt Dronningens ”Gud bevare Danmark” forsvundet fra skærmen, før ”uhyggen” bredte sig…

Nogen syntes, de fleste asiatiske lande ikke havde styr på noget – indtil det gik op for os, at det havde vi andre heller ikke. Corona-pandemien har været det alt-overskyggende emne, og verden har mærket alvorlige afledte problemer.

Generelt har dilemmaet været, at ingen kunne forudse, hvilke effekter eller risici verden løb ved h.h.v. nedlukning - eller alternativt ved en laissez-faire tilgang…?

”Det er ikke fortiden, som skal styre dig. Men du skal være klar til at kunne navigere i en turbulent fremtid.”

Hvordan verden vil se ud fremover? Ingen ved det. Men citatet afspejler, at man i højere og højere grad skal kunne omstille sig. Og HVORDAN omstiller man sig??

Det første man skal starte med, er at kende sig selv. Kender man sig selv, kan man få viden om, hvor man kan ændre adfærd. POULSEN anvender test-værktøjer, som kan hjælpe individer med tydeligere at vise, hvem de er og hvordan de er. Dermed kan vi hjælpe dem selv, ledere og teams, hvor der måske kan opnås optimering i kommunikationen og i respekten for hinandens forskelligheder. Og der efter optimering i driften.

POULSEN har som vanligt løst rekrutterings-, outplacement- og virksomhedsformidlingsopgaver for en bred vifte af virksomheder.

Derudover har vi hjulpet forskellige virksomheder med organisationsoptimeringer.

Af de mere specielle opgaver, hjælper POULSEN EfB Elite med 1. divisions-truppen. POULSEN har testet og givet feedback til alle spillerne og de to trænere. De har derfor fået større forståelse for, hvem hinanden ér, og hvad der kan motivere/påvirke hinandens indsatser.

Yderligere har POULSEN vurderet gruppedynamikken i og omkring kampene og rapporteret denne til Head Coach Olafur Kristjansson. Ud fra disse observationer, har trænerne fået input til de eventuelle justeringer, som de overvejer at foretage.

Med Olafur Kristjansson som Head Coach har EfB’s bedste hold i skrivende stund vundet 7 turneringskampe i træk. Kloge hoveder fortæller, at dette ikke er sket siden 60’erne.

Bliver man bedre sportsudøver ved at blive testet? Svaret ér ”JA”. Hvis man systematisk arbejder henimod at udnytte stærke og svage sider på det mentale plan til at træne og agere mere hensigtsmæssigt, kan en spiller forbedres med mange procenter. Ved ekstern og egen hjælp.

Det samme gælder ALLE medarbejdere i en virksomhed. Hvis en leder og teamet kender sig selv bedre, kan uhensigtsmæssigheder identificeres og reduceres – og styrker kan forbedres betragteligt.

Nuværende og kommende kunder ønskes en…

Glædelig Jul og et Godt Nytår!

 

Har du spørgsmål til ovennævnte, kan du kontakte POULSEN på kontakt@poulsen-job.dk eller på tlf. 7539 3431.