Juleblog 2019

20. december 2019

Artikel udarbejdet af Chefkonsulent John Vagn Kristensen

 

Kære læser af POULSENs blog

Du ønskes en Glædelig Jul & et Lykkebringende Nytår.

Afslutningen på året hos POULSEN fejres med en stille julefrokost for alle medarbejdere – hyggeligt! Vi arbejder dog videre efterfølgende - med fokus på at lukke årets sidste opgaver.

Når man kigger på virksomheden POULSEN, kan vi se, at konceptet er helstøbt.

Vi har sikret, at både vores danske – men også vores internationale klienter, får udført kvalitetsarbejde, men specielt også at alle de kandidater, som har søgt et job igennem POULSEN, har været mødt med maksimal professionalisme og respekt.

Et job som opslås, medfører måske, at mere end 50 personer søger – og hver af disse ansøgere har lagt stort engagement i de materialer, som indgår i valideringen af deres kandidatur. Nogle af vore ”kollegaer” beder udelukkende om CV. POULSEN beder om forskellige sæt af dokumentationer – afhængigt af jobbets karaktér.

Kandidater lægger deres materialer ind i et GDPR-sikret system og al skriftlig/personlig kommunikation til kandidaten går via dette lukkede system.

Når en kandidat udvælges til at gå videre i processen, bliver vedkommende testet grundigt. Feedback til kandidaten på de gennemgåede test skal være seriøs og personlig. Vi giver os tid til at forklare og afdække ”testmysterier” altid koblet op på grundige interviews – vi vil ikke nøjes med, at POULSEN ”kender” personen. Kandidaten må gerne lære noget om sig selv. I flere tilfælde forklarer vi ”på stedet”, hvorfor kandidaten IKKE går videre i processen.

POULSENs konsulenter er naturligvis alle certificerede i anvendte testværktøjer.

POULSENs klienter kommer udelukkende til at kende de ansøgere, som præsenteres for virksomhedens ”hiring manager”, HR/ledelse. Alle øvrige ansøgere forbliver anonyme – kandidaten bliver således kun eksponeret, når vedkommende er meget tæt på jobbet.

Grundigheden med processen har givet succes på flere områder. Vi måler på succesgraden af vores indsats. Og vi kan konstatere, at mere end 97% af de gennemførte rekrutteringer er succesfulde. Den nyansatte er stadigvæk ansat efter 6 måneder. Vi har lavet nogle fejl igennem årene – men der er meget langt imellem. Generelt har virksomheder en ”succes” med kun ca. 70% af deres rekrutteringer. Fordelen for vore klienter er oplagt: Skal en nyansat opsiges, vil det koste løn m.m. for hele den periode, vedkommende har været ansat - incl. opsigelsesperioden. Desuden kan der have været omkostninger ved kvalitetstab / tab af kunder og lignende.

En afledt succes er, at ansøgere, som har ”gennemført” test- og interviewrunden bliver ganske gode ambassadører for POULSEN. Mange lægger sig efterfølgende ind i POULSENs database.

Derfor kan vi ses tilbage og konstatere, at POULSENs koncept er helstøbt – og at vi ikke går på kompromis med kvaliteten.

POULSEN ønsker alle, som har været omkring os en rigtig Glædelig Højtid – og vi håber, at alle nuværende klienter, kommende klienter, kandidater og kommende ansøgere får et Godt Nytår!